torsdag den 10. november 2016

Besøg hos EØSU..

I dag startede vi formiddagen i lærenes lejlighed, hvor vi skulle have forberedt lidt til besøg hos Åse ved CDEU i morgen. Efterfølgende tog vi afsted mod EØSU, men inden skulle vi have lidt frokost. Vi tog hen til Frites Antoines som er et meget populært sted i Bruxelles at spise pommesfrites. De var da også rigtig gode, men de slår stadig ikke de pommesfrites man får på Dineren i Århus.


Efter frokost var det så tid til besøg hos EØSU, som er Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Vi blev modtaget af en rigtig sød dame som hed Isolde, og hun viste os op på plads. Oplægget i dag blev holdt af en dansk mand, som hed Jacob, som fortalte han havde boet i Bruxelles i 26 år. Han fortalte lidt om hvem EØSU var, og hvad de lavede. Overordnet er de et rådgivningsorgan, der kommer med udtalelser til de lovforslag der kommer fra Kommissionen. De udtalelser bliver så sendt til Ministerrådet og Parlamentet, som så kan bruge udtalelserne til behandlingen af lovforslaget, hvis de vil. Jacob fortalte dog også, at der var lidt kamp om at få indflydelse på lovforslagene, i og med at lobbyisterne også gerne vil høres, men EØSU var mere objektiv, da de jo som sådan ikke har en sag at kæmpe for.


I aften tager vi ud og spiser, for at fejre Mortens Aften. Det skal nok blive hyggeligt. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar