I dag har vi fra morgenstunden været hos Åse, for at høre lidt mere om projektansøgninger, og arbejde lidt mere konkret med den projektskitse vi udfyldte i fællesskab. Det at tingene har været mere konkrete i dag, har for mig åbnet op for en bedre forståelse af hvordan man skal gribe alt det med projektansøgninger an. Vi har været helt nede i detaljen og snakke om idéen, og om den havde en europæisk vinkel. Vi har snakket om de prioriteter der skal være opfyldt for at kunne søge, vi har lavet projektplan og snakket om budget. Vi sluttede af med en lille test/quiz om det hele, som var en god måde at få opsummeret det hele på. Alt i alt har besøgene hos Åse været rigtig gode, og det har givet nogle hjælpemidler og en masse info i forhold til at skulle arbejde med Projekt C.
Nu har vi ellers weekend som skal gå med at være lidt kulturelle, lave projekt og ellers få slappet lidt af. Det har været hårdt den første uge her, med en masse info, oplevelser og indtryk, men det er også sjovt og utrolig lærerigt.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar