Europa-Kommissionen:
Europa Kommissionen er den institution i EU der har initiativretten. Det betyder at det er dem der kan komme med lovforslag, som sendes videre til behandling ved Europa Parlamentet og Rådet. I Kommissionen sidder der 28 kommissærer, med hver deres kabinet. Der er en kommissær fra hvert medlemsland i EU. Fra Danmark sidder Margrethe Vestager som kommissær for konkurrence. Europa Kommissionenes formand kommer pt fra Luxembourg og hedder Jean-Claude Juncker. Han og de andre kommissærer er valgt af Det Europæiske Råd, men er godkendt ved afstemning i Europa Parlamentet.
Udover at komme med lovforslag varetager Kommissionen andre arbejdsopgaver. Det er bl.a. at sikre at den vedtagne lovgivning bliver anvendt korrekt i de pågældende EU lande og at forhandle internationale aftaler, særligt handelsaftaler og samarbejdsaftaler.
Et lovforslag bliver til:
Kommissionen kommer enten med lovforslag af eget initiativ, i henhold til at opfylde de forpligtelser de har i EU-Traktaterne. Udover det kan der komme forslag til emner der kan tages op fra andre EU-institutioner, lande osv. hvis de mener der er noget Kommissionen bør se på. EU's borgere har faktisk også ret til at opfordre Kommissionen til at se på nogle emner, det kaldes det europæiske borgerinitiativ og er fra 2012.
Inden der bliver fremsat et lovforslag fra Kommissionen indhenter de viden og holdninger fra forskellige stakeholders der kan have en mening om det pågældende emne de vil se på. Dette gør de for at tage hensyn til deres synspunkter, da der jo kan være konsekvenser af lovgivningen. Dog er der to principper Kommissionen skal følge, inden de må lovgive. Disse principper hedder "Nærhedsprincippet" og "Proportionalitetsprincippet". Disse betyder at der kun må lovgives hvis det der kommer ud af loven er mere effektivt på EU-niveau, end det er på lokalt, nationalt, og regionalt niveau. Udover det må loven ikke være overdimensioneret og gå videre end hvad der er nødvendigt, for at de mål der er med loven kan overholdes.
Inden Kommissionen kommer med et lovforslag tjekker de op på eksisterende love og laver en konsekvensanalyse. Konsekvensanalysen laver de for at se hvilke konsekvenser et nyt lovforslag kan have, i form af økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser. Udover analysen skal Kommissionen også indhente udtalelser fra nationale parlamenter og regeringer, og have holdninger fra interesserede parter og andre institutioner.
Kommissærkollegiet er dem der vedtager hvornår en lov skal sendes til forslag. Det kan de gøre ved enten en skriftlig procedure, som er uden drøftelse, eller ved mundtlig procedure, som er med drøftelse. En gang i mellem er det nødvendigt med en afstemning, og ved en sådan afstemning bliver forslaget vedtaget ved et simpelt flertal. Bliver forslaget vedtaget sendes det til behandling i Rådet og Europa Parlamentet.
Udover at komme med lovforslag varetager Kommissionen andre arbejdsopgaver. Det er bl.a. at sikre at den vedtagne lovgivning bliver anvendt korrekt i de pågældende EU lande og at forhandle internationale aftaler, særligt handelsaftaler og samarbejdsaftaler.
Et lovforslag bliver til:
Kommissionen kommer enten med lovforslag af eget initiativ, i henhold til at opfylde de forpligtelser de har i EU-Traktaterne. Udover det kan der komme forslag til emner der kan tages op fra andre EU-institutioner, lande osv. hvis de mener der er noget Kommissionen bør se på. EU's borgere har faktisk også ret til at opfordre Kommissionen til at se på nogle emner, det kaldes det europæiske borgerinitiativ og er fra 2012.
Inden der bliver fremsat et lovforslag fra Kommissionen indhenter de viden og holdninger fra forskellige stakeholders der kan have en mening om det pågældende emne de vil se på. Dette gør de for at tage hensyn til deres synspunkter, da der jo kan være konsekvenser af lovgivningen. Dog er der to principper Kommissionen skal følge, inden de må lovgive. Disse principper hedder "Nærhedsprincippet" og "Proportionalitetsprincippet". Disse betyder at der kun må lovgives hvis det der kommer ud af loven er mere effektivt på EU-niveau, end det er på lokalt, nationalt, og regionalt niveau. Udover det må loven ikke være overdimensioneret og gå videre end hvad der er nødvendigt, for at de mål der er med loven kan overholdes.
Inden Kommissionen kommer med et lovforslag tjekker de op på eksisterende love og laver en konsekvensanalyse. Konsekvensanalysen laver de for at se hvilke konsekvenser et nyt lovforslag kan have, i form af økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser. Udover analysen skal Kommissionen også indhente udtalelser fra nationale parlamenter og regeringer, og have holdninger fra interesserede parter og andre institutioner.
Kommissærkollegiet er dem der vedtager hvornår en lov skal sendes til forslag. Det kan de gøre ved enten en skriftlig procedure, som er uden drøftelse, eller ved mundtlig procedure, som er med drøftelse. En gang i mellem er det nødvendigt med en afstemning, og ved en sådan afstemning bliver forslaget vedtaget ved et simpelt flertal. Bliver forslaget vedtaget sendes det til behandling i Rådet og Europa Parlamentet.
Europa Parlamentet:
Sammen med Rådet er Europa Parlamentet en lovgivende institution og de har ret til at vedtage og ændre lovforslag der kommer fra Kommissionen. Udover dette kan de træffe beslutninger om EU-budgetter, samt fører tilsyn med bl.a. Kommissionen og andre institutioner i EU. Slutteligt samarbejder de med de nationale parlamenter, i de forskellige medlemslande, for at høre dem omkring deres input, til forskellige emner.
Medlemmerne i Parlamentet er folkevalgte fra de pågældende medlemslande. Fra Danmark sidder 13, heriblandt Bendt Bendtsen fra Det Konservative Folkeparti, Jens Rohde fra Radikale Venstre, Christel Schialdemose fra Socialdemokratiet og Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. I alt i Parlamentet sidder 751 medlemmer, og det land der har flest siddende er Tyskland med hele 96 medlemmer. Formanden for Parlamentet er Martin Schulz.
Parlamentet består af 20 ståendeudvalg som har hver deres arbejdsområde, det kan f.eks. være menneskerettigheder, international handel, fiskeri og andet. I hvert udvalg sidder mellem 25 og 71 af de folkevalgte medlemmer. Udvalgene arbejder med forskellige ting, bl.a. arrangere de høringer med eksperter og holder øje med hvordan arbejdet foregår i de andre EU-institutioner. Udover dette arbejder de med de lovforslag der kommer fra Kommissionen, og det er det pågældende udvalg der arbejder med lovforslaget, der kan komme med ændringsforslag, komme med betænkninger og andet. Slutteligt er det også udvalgene der udpeger det forhandlingsteam der skal føre forhandlinger med Rådet.
Behandling af lovforslag:
Ved 1. behandling af Kommissionens lovforslag kan Parlamentet komme med forslag til ændringer eller vedtage lovforslaget. Arbejdet med lovforslagene foregår i de udvalg der håndtere emnet lovforslaget handler om. Det pågældende udvalg nedskriver de betænkninger det måtte have, og de ændringer de vil have, og derefter stemmer udvalget om disse. Herefter tages det nye forslag med til Plenarmøde, som er for hele Parlamentet, og her forhandles der igen og der stemmes om forslaget. Også her er det simpelt flertal der afgør afstemningen. Det forslag der kommer ud af denne forhandling og følgende afstemning sendes til Rådet. Hvis ikke forslaget bliver vedtaget sendes forslaget til behandling endnu en gang.
Rådet:
Som Parlamentet er Rådet et lovgivende organ i EU. Det består af de pågældende ministre fra de forskellige stater der er en del af EU. Det betyder at f.eks. de siddende landbrugsministre mødes i landbrugsrådet og drøfter sager og transportministrene mødes i transportrådet osv. Formandsskabet i Rådet går efter tur, og pt er det Slovakiet der sidder på posten.
Som skrevet er Rådet med til bl.a. at vedtage ny lovgivning. Der stemmes om det, ligesom de øvrige steder, og hvert land har et fastsat antal stemmer, ud fra hvor stort det pågældende land er. Danmark har 7 stemmer at gøre godt med. De lande der har flest stemmer, 29, er Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Italien. Det er de medlemslande med flest indbyggere. Malta har færrest indbyggere, og har 3 stemmer at gøre godt med. Alt efter sagens karakter, stemmer Rådet på tre forskellige måder, enten med simpelt flertal, enstemmighed eller kvalificeret flertal. Ved enstemmighed skal alle være enige, og det kan være sager der f.eks. handler om nye medlemslande. Rådet stemmer dog oftest efter kvalificeret flertal, der betyder at et fastsat antal stemmer skal være enige. I Rådets tilfælde er det 255 ud af de i alt 345, og det skal være et flertal af medlemslandende.
Som skrevet er Rådet med til bl.a. at vedtage ny lovgivning. Der stemmes om det, ligesom de øvrige steder, og hvert land har et fastsat antal stemmer, ud fra hvor stort det pågældende land er. Danmark har 7 stemmer at gøre godt med. De lande der har flest stemmer, 29, er Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Italien. Det er de medlemslande med flest indbyggere. Malta har færrest indbyggere, og har 3 stemmer at gøre godt med. Alt efter sagens karakter, stemmer Rådet på tre forskellige måder, enten med simpelt flertal, enstemmighed eller kvalificeret flertal. Ved enstemmighed skal alle være enige, og det kan være sager der f.eks. handler om nye medlemslande. Rådet stemmer dog oftest efter kvalificeret flertal, der betyder at et fastsat antal stemmer skal være enige. I Rådets tilfælde er det 255 ud af de i alt 345, og det skal være et flertal af medlemslandende.
Udover at stemme om nye lovforslag, nye medlemslande osv, mødes Rådet også til helt almindelige møder, hvor der ikke kan vedtages noget. Dette gøres simpelt for at høre andre landes meninger om forskellige emner.
Behandling af lovforslag:
Samtidig med Parlamentet arbejder Rådet med det forslag der er kommet fra Kommissionen. Rådet kan dog ikke færdiggøre sin procedure før det har modtaget Parlamentets mening om forslaget. Når Rådet modtager det afsendte forslag fra Parlamentet skal der stemmes om det. Er det et almindeligt forslag stemmes der ud fra princippet kvalificeret flertal. Har Rådet dog grundlæggende en anden holdning end Kommissionen, så stemmes der efter princippet enstemmighed. Hvis Rådet er enig i det afsendte lovforslag fra Parlamentet, så er det efter afstemningen vedtaget. Hvis ikke bliver forslaget sendt tilbage med kommentarer og ændringer fra Rådet, til Parlamentet, og der skal nu foregå en andenbehandling af lovforslaget. Hvis Parlamentet kan godkende ændringerne, så bliver forslaget vedtaget. Hvis ikke kan forslaget enten helst forkastes, eller Parlamentet kan komme med endnu et nyt forslag, der sendes til andenbehandling i Rådet. I Rådet stemmes der så endnu en gang om man kan godkende lovforslaget eller ej. Hvis ikke de nye ændringer kan godkendes bliver der indkaldt til møde i Forligsudvalget. Udvalget består af et lige antal medlemmer fra henholdsvis Parlamentet og Rådet, og formålet med at mødes i udvalget, går ud på at nå til enighed om et fælles udkast til et lovforslag. Kan udvalget ikke blive enige afsluttes arbejdet med lovforslaget helt. Kan udvalget nå til enighed, bliver udkastet sendt til Rådet og Parlamentet til tredje (og sidste) behandling. Der kan ikke længere ændres i ordlyden i forslaget, så der stemmes bare. Kan forslaget ikke vedtages falder det fuldstændig bort. Kan det vedtages af bådet Parlamentet og Rådet, bliver lovforslaget til en reel lov. Det skal herefter offentliggøres i EU-Tidende, for at blive officielt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar